Alevi Forbundet i Danmark
Vibevej 32 4100 Ringsted DK Tlf. +45 25170034 www.alevi.dk - info@alevi.dk
BG-Bank konto: (1551) 1-694-2618 CVR-nr: 31705495
Til den danske og tyrkiske offentlighed i Danmark.
Opfodring til støtte-demonstration imod "AKP" regimet i Tyrkiet, tirsdag d. 2 juli 2013 kl. 16.30 foran den Tyrkiske Ambassade (Rosbæksvej 15, 2100 København Ø)
Tirsdag den 2. juli 2013 er 20 årsdagen for "SIVAS MASSAKREN" i Tyrkiet, hvor fanatiske muslimer under statsmagtens beskyttelse, brændte 35 venstreorienterede, heriblandt forfattere, kunstnere, børn som voksne ihjel på hotel MADIMAK (d. 2. juli 1993) i byen Sivas - Tyrkiet. Disse personer var ligesom flere andre, i byen for at deltage i en kulturfestival for den Alevitiske folkesanger, leder og folkehelt Pir Sultan Abdal. Pir Sultan Abdal blev selv hængt i det 16. århundrede for at ytre sig igennem musikinstrumentet saz, samt for at påpege uretfærdighederne i det osmanniske rige.
Dem der stod for mordbranden på hotel "MADIMAK" for 20 år siden, er dem der har stiftet AKP, Tayyip Erdogans nuværende islam-fascistiske regeringsparti i Tyrkiet. Da AKP kom til magten gav partiet løfter om retfærdighed, demokrati, fred og forsoning for de grupper som i Tyrkiets historie var blevet forfulgt og nævnt som et mindretal; kurdere, alevier, ezidier, armenere osv. Men AKP er også faldet til gruppen af partier, som i snart et århundrede har arbejdet for et tyrk-islamisk Tyrkiet. Ministerpræsident Erdoğan har startet fredsforhandlinger med det kurdiske folk, men reelt ikke formået at udøve nogle af de løfter han har givet hertil. Ligeledes har han ved sidste valgperiode indkaldt flere grupper til forhandlinger, hvor også disse er endt ved bordet.
Erdogans AKP regime som baserer sig på ca. 36% af stemmerne, er pga. en udemokratisk valglov og 10% spærregrænse, nu efter 10 år, endt med Erdoğan's enevælde, hvor han alene vil bestemme, hvad folk skal tro på eller have en mening om. Han har sågar været ude og fortælle hvor mange børn folk skal lave, hvad folk skal drikke, hvor folk må kysse og endda hvor folk må holde hånd-i-hånd.
Da det tyrkiske system er tilrettelagt for premierministerens præmisser og enevælde, går en lokal-plan om Gezi parken, som i europæiske lande ville styres af en lokal borgmester, hen og bliver dråben der får bægret til at flyde over. Siden den 29. maj har den Tyrkiske befolkning, især unge og kvinder som er bekymret for deres fremtid, men også andre grupper som lønmodtagere, miljøaktivister, undertrykte, mindretals grupper mv. gået i oprør mod AKP og Erdoğan regimet.
Det hele er startet ved GEZI PARK, Taksim pladsens eneste grønne område og en af de få i det centrale Istanbul, hvor Erdoğan beordrede at "parken" skulle omdannes til et stort indkøbscenter og kaserne. Politiet har herefter brugt tåregas, vand kanoner med en form for klor, plastik patroner affyret fra tjeneste våben overfor fredelige demonstranter. Fire demonstranter er dræbt, sytten personer har mistet synet og flere hundrede er alvorlig sårede, flere tusind mennesker er anholdt. Militæret er sat ind i nogle byer, mens politiet fortsætter sine brutaliteter imod fredelige demonstranter i andre områder.
ifm. 20 årsdagen for "SIVAS MASSAKREN" og imod det islam-fascistiske AKP regime i Tyrkiet, arr. Alevi Forbundet i Danmark, mindedag og protest demonstration, tirsdag d. 2 juli 2013 kl. 16.30 foran den Tyrkiske Ambassade i København.
Alevi Forbundet og Alevi Kultur Centre vil ligeledes vise deres sympati og utilfredshed ved Tyrkiske Ambassader i Belgien, Holland, Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien. Vi opfodrer samtlige menneskerettighedskæmpere, miljø aktivister, humanitære organisationer og interesserede til at deltage og vise deres solidaritet. Vise at vi står sammen mod diktatorer og de fascistiske styrer, også i det 21. Århundrede.
Alevi Forbundet i Danmark