Godkendt i Danmark, men ikke i Tyrkiet

◊Mens mørket sænker sig over villavejene i Ringsted, har en lille gruppe mennesker samlet sig i Ringsted Alevi Kultur Center.

De sidder i små klynger og hyggesnakker, spiller kort eller ser fjernsyn.

Lokalet ligner mest et klubhus, mens den bagerste ende af det er indrettet sådan, at der kan afholdes 'cem' i det – den alevitiske pendant til en gudstjeneste.

»Vi holder det én gang om året, hvor en 'dede' – en præst – kommer og fortæller om alevismen. Det er en meget frisindet religion, og vi har ingen faste regler og ingen bøger at rette os efter. Vi siger, at viden er vores vej og kærlighed vores tro. Det vigtigste er, at man er en del af fællesskabet, når man er alevi,« forklarer Çagdas Saglicak. Han er formand for Alevi Ungdom i Danmark og står i spidsen for den lokale afdeling i Ringsted.

Alevi Forbundet blev godkendt som trossamfund i Danmark i 2007. Det har haft stor betydning for de tusinder af alevier, der bor i landet, ikke mindst fordi alevismen ikke er anerkendt i Tyrkiet, hvor den stammer fra. Og det på trods af, at religionen er lige så gammel – måske ældre – end islam.

»Godkendelsen betyder, at der ikke er nogen udefra, der kan sige noget om os; vi har ret til at være her. I Tyrkiet kan der udstedes fatwaer imod alevier, fordi vi bliver opfattet som 'utroende', og vi har ingen rettigheder som religion,« siger Çagdas Saglicak.

35 billeder på lokalets bagvæg understreger historien om en religion, der gennem århundreder har været forfulgt i sit eget land. Under en alevitisk kulturfestival i den tyrkiske by Sidas mistede 35 personer i 1993 livet i en påsat brand på det hotel, hvor de boede.

»Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, og det var på det tidspunkt, at alevierne begyndte at danne foreninger rundt om i Europa og samles imod den tyrkiske regering. I dag er vi 220 alevi kulturcentre i Europa,« lyder det fra Çagdas Saglicak.

• Alevisme Alevisme er en blandingsreligion fra Tyrkiet, der består af elementer fra blandt andet gammel tyrkisk folketro, kristendom, islam og buddhisme. Der findes alevier blandt både tyrkere, kurdere og andre etniske grupper.

• Aleviernes tro bygger på, at mennesket og naturen (universet) er en helhed samt en tro på, at Gud er en samling af disse. Fællesskabet er centralt i alevisme, og religionen har et stærkt kulturelt og kunstnerisk fundament.

• Selv om cirka 25 procent af de 70 millioner tyrkere anslås at være alevier, er religionen ikke anerkendt i Tyrkiet.

Stærkt fællesskab »Vi alevier tror på, at man kan løse alt med ligesindet respekt og kærlighed,« siger Çagdas Saglicak, som er formand for Alevi Ungdom og står i spidsen for Ringsted Alevi Kultur Center.

Hent hele artiklen som pdf

24.timer.