Til pressen & offentligheden.

 

Danmark i flammer.

 

Alevi Forbundet i Danmark, og vores medlemmer tager skarp afstand fra og fordømmer de seneste dages gadeoptøjer, ildspåsættelser, og dødstrusler mod tegnere, politikere mv. med henvisning til Muhammed-tegningerne.

Vi betragter genoptrykningen af Muhammed-tegningerne, som unødvendig provokation. Men det giver ingen ret til at sende dødstrusler til nogen eller sætte ild til biler, bygninger mv. på gaden.. Vi har forståelse for en reaktion, men det må gøres på samme måde – dvs. indenfor ytringsfriheden og ikke med ild og vold.

 

Vi mener de muslimske organisationer, imamer og forældre skal tage ansvar og holde deres børn/unge under opsyn og hold dem væk fra sådanne handlinger, som I sidste ende først og fremmest vil skade islam og muslimers omdømme i Danmark og ude i resten verden.

Så voldsomme reaktioner på et par tegninger, ville selv Muhammed have grinet af, er kun med til at skabe eller bekræfte det negative billede af islam. Disse handlinger er samtidig med til at forringe alle indvandrer og flygtninges omdømme, levevilkår og rettigheder i Danmark.

Vi er bekymret for og frygter øget racisme, fremmedhad og gengældelse, som vil gå ud over uskyldige mennesker. Disse handlinger skal stoppes omgående - om nødvendig må både etniske og danske forældrene holde vagt om natten for at holde dem væk fra disse handlinger.. Vi er også bekymret for retssikkerheden i Danmark, at folk pga. mistanke, falsk anmeldelse mv. fordømmes som terrorist og udvises mv. uden endelig rettergang. Vi har d. 20.9.2005 før 1. Muhammed krise, ifm. Statsministerens møde med imamer og etniske folkevalgte, gjort regeringen opmærksom på og kommet med en række forlag til at forebygge sociale problemer, konflikter og terrorhandlinger.  Desværre er vi ikke bleven hørt.

 

Kunstnere/tegnere mv. er efter vores mening, ligesom et kamera. De gengiver/genspejler kun hvad de ser og hvad der sker i samfundet. De kan manipulere lidt, men virkeligheden skabes, tegnes af andre aktører..  I virkeligheden bør Muslimerne betragte tegningerne positivt, fordi det påpeger at nogle interne og eksterne, radikale kræfter er i gang med at misbruge, politisere og radikalisere deres tro, som de må tage afstand fra.

 

Islam er som mange religioner i sin grundvold fredelig og human, men når muslimske lande udsuges for deres olie, naturlige og menneskelige ressourcer, deres befolkninger, bliver undertrygt og bombet af deres egne og udenlandske magthaver, udbytte og ladt uvidne, uuddannede, magtesløs, så vil folk naturligt i håb om et bedre verden, læse og fortolke Koranen, som fanden læser biblen bagfra. I virkeligheden er det et spørgsmål om fordeling af rigdom og fattigdom i disse lande og i verden.  

Alevierne har et ordsprog der siger ”Uanset hvad du søger, så søg det i dig selv først”.

USA og nogle vestlige lande, har i et ”helligt krig” mod Sovjetunionen og de venstreorienterede kræfter i verden, ud fra devisen ”mine fjendes fjende, er min ven”, i årevis (70-80´erne) misbrugt islam. USA har støttet udemokratiske kongedømmer, isat diktatur regimer bl.a. i Afghanistan, Pakistan, Iran, Tyrkiet mv. støttet yderligtgående religiøse kræfter, så som selve Osama Bin Laden blev brugt og betragtet som frihedskæmper.  Dermed har man dannet baggrunden for politisering og radikalisering af islam som nu er symboliseret med en bombe på Muhammeds hoved. Desværre har danske regeringer også været med på vognen, ved ubetinget at støtte USA´s oliekrig mv. i mellemøsten og asien, som nu er endt med et uhørt selvskabt problem, som vi nu må finde en fredelig løsning på.

 

Vi vil samtidig benytte lejligheden til at udtrykke vores bekymringer ift. den islamistiske regerings lovliggørelse af tørklæde i Tyrkiet. Tyrkiske indvandre har stadig en del tilknytning til Tyrkiet, og forholdene i Tyrkiet, igennem TV kanaler mv. påvirkes tyrkiske indvandrere i Danmark.. Islams dominans i Tyrkiet starter også med USA. CIA´s Tyrkiet ekspert Paul Hanze har den 12. september 1980 sendt en meddelelse til Det Hvide Hus. Our boys did it Vores drenge ”militæret” har gjort det - taget magten.. Det USA støttede militærregime i Tyrkiet har dengang indført tvungen religions (islam) undervisning i skolerne. Siden hen er antallet af koran- kurser, skoler gymnasier og imamer fordoblet. Antallet af moskeer er steget fra 45.000 til 85.000, den nuværende regering har planlagt yderligere 25.000 nye moskeer - det samlede behov er max 35 tusind. En yderst farlig religiøsleder, Fethullah Gülen som har infiltreret den tyrkiske stat med religiøse kræfter, har været med til at sikre Tayyip Erdogan magten i Tyrkiet. Fethullah Gülens demokrati fjendtlige handlinger blev opdaget og stak af til USA – hvor han nu i 9. år har levet i eksil. Gülen missionerer stadig over alt i verden - også i Danmark. Direktoratet for statens religiøse anliggender (Diyanet) i Tyrkiet, som også har folk i Danmark, har nu omkring 100 tusinde ansatte (imamer). ”Diyanet´s” budget er nu den næststørste - efter militærets. ”Diyanets” formand Bardakoglu har i forbindelse med tørklædediskussionen, udtalt til avisen ”Vakit”, ”at tørklæde er Allahs, Koranens og Profetens påbud” selvom der intet konkret står noget om hovedbeklædning i Koranen og i de 76 påbud i islam.

Men den islamistiske AKP regeringen i A llah, K oran, P rofetens navn er i gang med at tilsløre den tyrkiske grundlov ved at frigive islamisk tørklæde i skoler og på de offentlige arbejdspladser.. Et land som søger optagelse i EU, er på vej mod at blive en islamisk republik..

 

Dette bekymrer meget Alevierne i Tyrkiet, som endnu ikke har fået deres tro anerkendt officielt i Tyrkiet. Alevierne har deres egne syntese tro, og overholder ikke islams påbud mv, og ønsker samtidig total adskillelse af religion og stat. Antallet af overgreb mod Alevier i Tyrkiet er markant stigende i disse dage. Dagligt hører man i medierne, at religionslærere har tævet alevi børn i skolen, eller en alevi (sekulære) kvinde er udsat for chikane, fordi de ikke går tildækket efter de muslimske regler mv.. Alevi Forbundet i Danmark møder i disse dage stærkt pres fra de tyrkiske medier og muslimske grupper, fordi vi Alevier i Danmark selv har søgt og er blevet godkendt som selvstændig trossamfund i Danmark.. Vores søsterorganisation Alevi Bektashi Forbundet i Tyrkiet stiller nu også krav om anerkendelse. Dette lægger selvfølgeligt stort pres på de tyrkiske myndigheder, som ønsker at alle skal være ”Tyrk og (sunni eller siia) muslim” eller ønsker selv at definere vores tro...

Vi der ikke pådutter vores tro til nogen, og har respekt for andre trosretninger og ikke troende, forventer selvfølgelig også den samme respekt fra dem.  

(I kan læse mere om Alevisme og forholdende i Tyrkiet på vores hjemmeside www.alevi.dk)

 

Alevi Forbundet i Danmark

Formand

Feramuz Acar