Nogle kommentar til udsendelsen om Alevisme på DR2.
| |
Kære DABF Jeg har i aften set Himlen over Danmark og blev meget fascineret over, hvad jeg hørte og så. Da jeg ikke kan tyrkisk, var jeg meget glad for at kunne læse lidt på dansk på jeres hjemmeside. I vores vestlige verden tager vi ofte afstand, før vi når til indsigt og fordybelse, både fordi vi tror vi allerede ved bedre og fordi det er nemmest at generalisere. Med andre ord er islam nemt at overskue og ikke værd at spilde tiden med. Og efter vi fik Luther og Grundtvig er vi jo frelste her i Danmark - og gået i stå. Jeg mener nu godt vi kan lære og bør lære af andre - selv den dag i dag. Og jeg lærte i dag. Derfor er det en god dag. Et trossamfund må ikke stå stille men skal følge med tiden, hvis det skal overleve. De fleste trossamfund låses med tiden fast af kræfter, der ikke tør møde fremtiden. Og så har endnu en reaktionær fraktion set dagens lys og er klar til kamp. Ikke kampen for at klare fremtiden men kampen for ikke at forsvinde i fortiden. En indre kamp, som ikke kan vindes, og hvor kontrasten mellem hvad der var og hvad der er, forøges med hvad der kommer. Jeg synes jeres trossamfund, hvad enten det er anerkendt eller ej, lever op til både at kunne levere varen i forhold til fortid (nostalgi, historie) og nutid (samfund, indflydelse) og fremtid (at kunne dække nutiden betyder i sig selv at man har fulgt med fremtiden - og det skal man blot blive ved med). Respekt. Jeg er ikke religiøs, men de værdier som jeg mener DABF står for, kunne sagtens være en del af vores grundlov, og den er med de fejl og mangler som den har, meget god at leve under. God vind fremover. Jeg synes livet er for kort til dødstrusler og for kedelige at skrive. Det er meget sjovere at glædes og feste med andre. Derfor bør de, der har overskud, vise det for andre, og glædes sammen, så den varme, alle rummer, også de, der ikke ved det, åbner op og deler ud af deres varme, så kærligheden spredes bland os. Der er ganske vist lidt guddommelighed i os alle - vi skal blot se lidt efter. Med venlig hilsen Henrik Bak Heyde | |
tak for en meget oplysende og god udsendelse iaftes "himlen....." jeg undrer mig over at en trosretning som en tredjedel af tyrkiets befolkning tilslutter sig , kan leve så anonym en tilværelse. jeg vil opfordre jer til at komme meget mere frem i medierne, så vi kan få et mere nuanceret syn på tyrkiets muslimske befolkning - og 10.000 troende i danmark. det virker som en meget sympatisk og humanistisk tilgang til religion. mvh Marion NIelsen | |
Jeg har lige set om jeres tro på DR2 - det var meget interessant. Jeg er glad for at høre mit fællesskab er med jer. hilsen Bendt | |
Hej dabf Jeg er 43 og "etnisk" dansker. Jeg har boet i 9 lande i min tid, bla. 4 år i Israel/ Palæstina havoraf 2 år var i hjertet af den gamle by i Jerusalem. Der så Jeg dagligt, hvorledes folk idet ene øjeblik måde var utrolig religøse og i det næste var ifærd med at snyde, svindle stjæle eller på anden mådeudnytte en eller anden. Bla. derfor var det utroligt forfriskende at se udsendelsen om alevisme. Hvis Jeg var et religiøst meneske så var det nok noget i stil med alevisme Jeg ville foretrække.. Jeg ønsker jer alle held og lykke med fremtiden. Håber, at det en dag blive "legalt", at "dyrke" alevisme overalt, hvor man har lyst til det, uden at blive forfulgt af magtgale personer. God jul og godt nytår Per Sørensen Danmark
| |
hej mit navn er Ole MJ jeg vil takke jer for et godt program jeg lige har set på dr1 jeg ønsker for verden at der var mange flere af jer så tror jeg at jorden var et langt bedre sted at være.ja det var bare dejlig at se.jeg syntes også at det var godt pga.det mest er om de negative dansker fra andre lande vi ser om i offentlige rum.jeg håber at der vil komme meget mere af det.for jeg tror at det meget handler om uvidenhed at der er rasisme og hellig krig jeg tænker at det ikke kun er muslimer der holder hellig krig men også kristne.jeg følte at den måde du tolkede det at tro på gud meget er den måde jeg selv praktisere min tro på. ja men hjertelig tak for den udsendelse. må gud være med jer. med venlig hilsner Ole | |
Jeg faldt ved at tilfælde over DR2's tema om Alevisme, og jeg må indrømme at det er første gang jeg nogensinde har hørt om alevitter/alevier (?) og deres/jeres tro. Og det fik mig til at smile og jeg smiler stadig :) Jeg vil gerne takke for at min horisont er blevet udvidet. Med mange hjertelige hilsner Mia Anthonia | |
Til Feramuz Hvor det dog varmede mit hjerte at se DR2 igår Onsdag d. 8-11-06. Jeg er selv født og opvokset i Danmark som kristen. Jeg har dog aldrig været en praktisk udøvende kristen i traditionel forstand. Dvs. det er ikke mig der slider malingen af kirkebænkene. Jeg har dog altid været været optaget af historie og dermed også af religion. For mig er de forskellige religioner kun et værktøj. Et værktøj som kan bruges til at blive et anstændigt menneske. Et menneske der tager hånd om sig selv og opfører sig sådan, at andre væsener på vor jord bliver medspillere og ikke modspillere. Jeg skal ikke påstå, at jeg selv altid er lige fiks i min gøren og laden. Men det er noget, jeg stræber efter.. Hver aften spørger jeg mig selv... Hvordan synes du selv det gik idag? Hvad skal du anstrenge dig med? Hvad kan du være stolt af? Hvad har glædet dig idag? Hvis det er at være troende..så er jeg det!! Jeg fandt rigtig mange ligheder I jeres og min måde at tænke og leve på. Derfor...Hatten af for jer og jeres måde at tro på. Skulle du/I tilfældigvis komme forbi Nykøbing Sj. Så kig ind til mig i: Silhou1 | |
Jeg vil bare sige tusind tak jeres program på Dr2.Det var virkelig godt. Maria
| |
Hej! Jeg så udsendelsen i DR2 om jeres tro mm., og blev overrasket og glad, idet alt det du fortalte om i denne, er ting jeg som "indfødt" dansker og ateist, synes er noget som jeg kan forholde mig positivt til! Jeg ønsker dig og dine medmensker alt godt fremover! Med venlig hilsen - Erik Rasmussen.
| |
Kære Feramuz, vi så den allerede på DR2 - det nuancerer forhåbentlig nogle ting, som kun få af os i Danmark hidtil har forstået. Jeg har tit tænkt på, at der jo er flere ting, vi er enige om, end vi hver for sig er enige med så mange andre om. Og så er vi jo også uenige om noget, ellers ville det være mærkeligt. Jeg er jo selv ikke noget særligt religiøst menneske, men måske traditionelt og kulturelt meget interesseret i religion, det var et af mine linjefag på seminariet, af den grund synes jeg selvfølgelig også, at det er en spændende udsendelse. mange hilsener Ann
| |
Tak for en dejlig udsendelse om jeres tro, som man ikke kan andet end beundre for sit menneskesyn. Jeg er selv kristen, men kan fuldt ud tilslutte mig jeres anskuelser og måde, at tænke på, Synd, at I skal være ildesete i jeres hjemland, for hvad er mere vigtigt end som menneske, at leve for at gøre noget for hinanden og holde fred. Er i det samme, som nogen kalder alister? En retning ligesom shia? Jeg har læst på jeres hjemmeside, men kunne ikke rigtig se det der. Nå, men egentlig ville jeg bare sige, at det var en dejlig udsendelse og selvfølgelig MÅ man i sagens natur være rød, som du siger, når man tror på kærlighed og ligeværd og at man skal dele med hinanden. I mine øjne var Jesus også socialist, men det er der mange, der ikke er enige i. Så skulle de jo sætte deres kryds et andet sted i henhold til deres tro. : Med venlig, kærlig hilsen mette Strøm
| |
Tak for en meget dejlig udsendelse om Alevismen i DR 2 "Himlen over Danmark" i dag. Jeg kendte ikke til denne religion, dette livssyn, men er meget positivt overrasket over at der findes så mange mennesker som er tilknyttet og praktiserer denne vej. Jeg kan kun sympatisere med dette livssyn/religion, og Jeres aktiviteter som det blev vist på TV. Der har jo fundet forfølgelse sted af alle religioner, jeg håber at I fortsat kan forkusere mere og mere på det gode i Alevi'en og at praktisere, og ikke bruge kræfter og tanker på negative kræfter udefra. Kærlig hilsen Eva H |