Indhold

Forord 7

1. Konservativ 9

Traditionsbunden islam 11 Fatih Alev: Vil ikke forandre islam 23

2. Nyfortol kende 35

Europæisk islam 37 Aminah Tønnsen: Kæmper for religiøs             ligestilling  57

3. Meditativ 61

Sufisme 63 Mustafa Ugurlu: Forelsket i Gud 77

4. Tilhængere af Ali 87

Shia 89 Osama Hamza: Ægteskab imellem følelse og fornuft 99

5. Opposition   113

Alevi  115,

Feramuz Acar: Mennesket er Mekka 127

6. Kompromis  141

Dzevada Sejdic: Står kun til regnskab for Gud  143

7. Fakta   153

Hvor mange er de, hvor bor de?  154

Hvorfor kom muslimerne til Danmark?  159

Hvor muslimske er muslimerne?  166

Forslag til videre læsning  172 Noter  173

5. Opposition

Ingen religiøse indvendinger mod alkohol og svinekød. Kærlighed til Gud og medmennesket er det vigtigste. Til gengæld behøver man ikke komme i moskeen, læse Koranen eller bede fem gange dagligt.

”Kom I mennesker, lad os være et, lad os være livskraftige, lad os være store.” Yunus Emre, tyrkisk digter og alevi.

 Alevi

 I officielle statistikker om befolkningens tro fremgår det som regel, at 99 procent af Tyrkiets indbyggere er muslimer.

            Det er for så vidt også korrekt. Men tallet skjuler, at der er endog meget store forskellige på, hvordan religionen opfattes blandt tyrkere.

            Et eksempel på dette er, at omkring hver femte tyrk betegner sig som alevi[i]. En befolkningsgruppe der igennem århundreder har levet tilbagetrukket i små bjerglandsbyer i den centrale del af landet. Og som bekender sig til en mangfoldig blanding af blandt andet shia-islam, sufisme, oprindelig tyrkisk folketro samt kristendom.

            Alevierne insisterer på, at kærlighed til Gud og medmennesket er den centrale religiøse målestok. Derudover adskiller retningen sig fra Tyrkiets sunni-muslimske befolkningsflertal ved, at den ikke mener, at Koranen er hellig. Den skal forstås symbolsk og ikke efterleves ord for ord. Ligeledes mener de, at den blev forvansket, da den i sin tid blev redigeret af sunni-muslimer.

I det hele taget anerkendes de mange regler i islam ikke og afvises som en ydre form for religiøsitet. Alevierne mener således ikke, at det er nødvendigt at praktisere ”de fem søjler” i islam (trosbekendelsen, de daglige bønner, fasten, almissen og pilgrimsfærden til Mekka).

            Ligeledes går de ikke i moskeen. De afviser sharialovgivning. Har ikke religiøse indvendinger mod alkohol og svinekød. Faktisk anvendes enten vin eller raki (tyrkisk udgave af den græske brændevin ouzo) i nogle af de religiøse ritualer. Endelig deltager kvinder på lige fod i religionen og behøver ikke at gå med tørklæde. ............

”Det er for nemt bare at rette sig efter nogle ydre regler som i sunni-islam. Det er overfladisk. Det ville da være lettere at have nogle faste ritualer og vide, at hvis man overholdt dem, så havde man gjort sin pligt og sikret sig en plads i paradiset omme på den anden side. Men så nemt har vi alevier det ikke. Vi vil gerne have at paradiset skal være på jorden og gerne hele livet. At man skal have et lykkeligt og godt liv,” Feramuz Acar.

Feramuz Acar

Mennesket er Mekka

At være på de undertryktes side er vigtigt for Feramuz Acar. Dels sidder han i byrådet i Randers for Beboerlisten – et lokalt parti der politisk ligger tæt på Enhedslisten. Dels tilhører han en religiøs retning, som igennem århundreder har været i et markant modsætningsforhold til det sunni-muslimske flertal af befolkningen i hjemlandet Tyrkiet.

            Mens det Osmanniske rige stadig eksisterede, forfulgte skiftende sultaner de oprørske alevier. Deres loyalitet over for staten var nemlig ret tvivlsom. Og i det moderne Tyrkiet har fanatiske sunni-muslimer med mellemrum begået overgreb mod det religiøse mindretal. Således også den 2. juli 1993, hvor 33 mennesker som nævnt omkom på Hotel Madimak i den tyrkiske by Sivas under en massakre mod en gruppe alevier og kulturpersonligheder.....

.....  Massakren medførte altså en religiøs og kulturel opvågning for Feramuz Acar. Men også for mange andre alevier var tragedien afgørende.

            ”Var dette ikke sket, tror jeg, at alevismen langsomt ville være uddød. Men det er klart, at når sådan noget finder sted, så reagerer vi imod det. For vi vil fandeme ikke finde os i at blive brændt. Vi vil ikke acceptere religiøs fundamentalisme. Så når vi nu står sammen om vores tro, skyldes det i høj grad den religiøse bølge, der har været i Tyrkiet og mange andre muslimske lande.”

Sand muslim

......... Men i modsætning til både sunni- og shia-muslimer er de konsekvent imod sharialovgivning og overholder ikke de fem søjler i islam – trosbekendelse, bøn, almisse, faste og pilgrimsfærd. Ligeledes har Koranens forskellige forbud og påbud heller ikke religiøs betydning. Der er således ingen principielle indvendinger mod svinekød og alkohol – ”skal vi ikke have en lille whisky til at klare halsen med,” siger Feramuz Acar da også, lige før interviewet begynder – ligesom det ikke er nogen religiøs pligt at gå i moskeen eller at gå med tørklæde for kvindernes vedkommende.

            I stedet lægger retningen, i lighed med mange sufi-ordener, vægt på at islam er en indre udvikling. En rejse mod Gud som foregår i det enkelte menneske.......

           .............. ”Jeg er rigtig muslim. Når jeg bliver spurgt, om jeg drikker alkohol eller spiser svinekød. Så siger jeg: ”Jeg er rigtig muslim. Jeg spiser alt undtagen menneskekød.” For hvad er værst? At spise svin. Eller at se på at andre mennesker bliver udnyttet eller dør af sult i Afrika. Så spiser man menneskekød. Jeg mener faktisk, at det er mig, der er ”rigtig” muslim.”

            I det hele taget burde religionen, ifølge Feramuz Acar, handle om at gøre gode gerninger på jorden frem for at sikre sig selv efter døden.......

            .....Egentlig synes han, at alevismen har mere til fælles med kristendommen end med islam, som den ofte praktiseres i dag......  Dette ses blandt andet i deres religiøse forsamling (kaldet cem).

”Før islam kom til Tyrkiet, var området beboet af kristne. Måske er det påvirkningen fra dem, der er skyld i de mange lighedspunkter imellem cem og kirken. Begge steder er der stearinlys. Begge steder er der musik. Man synger salmer på sit eget sprog. Ingen af delene har man i sunni-islam. I kirken kommer der både mænd og kvinder, som sidder sammen. Sådan er det også hos os. I kirken bruger man vin og brød til nadveren. Vi drikker noget, der svarer til vin og får også noget at spise. I kristendommen findes der 12 disciple, vi har de 12 imamer.”......

..... Vores forhold til kvinder er meget forskellig fra sunni-muslimernes. Vi beder sammen, danser sammen og drikker sammen. Kvinder er lige så frie som mænd, selv om der selvfølgelig kan være nogle kulturelle begrænsninger, der ikke har noget med religion at gøre. Derfor blander vores kvinder sig også mere i samfundet......

.......”Når vi i Tyrkiet kalder os for muslimer, er det også for ikke at blive hængt. Man kan diskutere, hvad en muslim er, og hvad en kristen er. Er formålet ikke at være et godt menneske?  At have et lykkeligt liv? Og behandle andre mennesker som man selv vil behandles? Hvis man gør det, så er man alevi. Og hvis man fortolker islam på den måde, jamen så er vi muslimer. Hvis man fortolker kristendommen på den måde, jamen så er vi kristne.”

Alle er guddommelige

I modsætning til ikke bare islam, men også mange andre religioner, mener alevierne ikke, at verden er skabt af intet.

”Jeg tror ikke, at der findes en overjordisk skaber af verden. Vi tror, at Gud har skabt alt af sig selv. At hele universet er en enhed og i sidste ende Gud selv. Og mennesket er en unik del af det. Det er derfor, vi betragter mennesket som guddommeligt. Det er også derfor, at vi i vores cem ikke kigger mod Mekka eller en altertavle eller noget andet. Vi sidder i en ring og kigger mod hinandens ansigter, netop af den grund. Vores Mekka er mennesket.”

            På den måde gennemsyrer Gud alt, hvad der eksisterer.

            ”Alt liv er guddommeligt. Uanset om det er et menneske, et dyr eller en plante. Alevismens grundlægger, Haci Bektash, har sagt, at livet sover i materialet. I jord, sten og alt andet. Det vågner op hos planter, kommer i bevægelse hos dyr og til bevidsthed hos mennesker.” ........ ifølge Feramuz Acar, ikke nogle dogmer som er uforanderlige.

            ”Vi har en sang, hvor det hedder, at hele universet danser. Og sådan er det. Alting bevæger sig. Vi har ikke noget, der er hundrede procent statisk og som ikke kan forandres. For hele universet danser. Men der er nogle moralske normer og trosforestillinger, som det vil tage måske tusinde år at forandre, mens andre kan laves om på tre dage.”

Blandt de mere sejlivede elementer i alevismen nævner Feramuz Acar til gengæld den moralske rettesnor, som mange alevier citerer som det vigtigste af leve efter. Nemlig at være Herre over sin tunge, sine hænder og sine lænder. Altså at man ikke lyver, stjæler eller er utro. .....

Læs mere om Alevier