Alevi

– En side om politik og religion

Hvad er en alevi og hvordan identificeres de?

Når informanterne møder en fremmed, som de kan se er af tyrkisk herkomst, er der ingen af dem, der spørger direkte til, om vedkommende er sunni eller alevi. Men der er ingen tvivl om, at de er interesserede i at finde ud af det. De fortalte, at der er forskellige måder hvorpå de i en sådan situation, kan identificere en alevi og at det kan tage noget tid i selskab med personen, før man ved det. Flere sagde, at det umiddelbart havde mere med fornemmelser end med sikker viden at gøre.

Endvidere mente de, at man skal være alevi for at kunne se tegnene.

Der var stor enighed om, at det først og fremmest er væremåden, der afslører en alevi. De fleste mente, at alevier er mere varme, høflige og respektfulde. En sagde: “Jeg vil kunne se det pga. respekten. Hvis man ser en gruppe sunnier, vil de også kunne være gode venner, men de vil samtidigt kunne stå og svine hinanden til.

Det kunne  vi to(informanten henviste til IP 15, der blev interviewet samtidigt) aldrig finde på. Der respekterer man mere hinanden”(IP14). En anden sagde: “Det er væremåden. Man skal kende dem, for at kunne se det. De er ikke så stive, mere åbne, varme, forsigtige, kærlige. De (alevier red.) er også meget snakkesalige. Der er et eller andet bånd. De andre er mere mistænksomme. De er mere åbne fx. mht. køn, der er mere kvindefrihed hos alevier”(!P4).alevi demografi

Flere af informanterne fortalte, at man gennem samtale pejler sig ind på, om det er en alevi man taler med. De sagde at de sender stikord eller signaler ud og så venter på om vedkommende fanger dem og sender lignende tilbage.14 En fortalte, at det er en udbredt kilde til forundring blandt sunnier, at alevier kan identificere andre alevier uden direkte at have nævnt, at de er alevier. Af samme grund bildte hun engang for sjov en sunniveninde ind, at alevier lavede hemmelige tegn til hinanden(!P4).

Et par stykker sagde, at det er den tankegang eller indstilling som folk har, der er afgørende. IP7 mente fx., at der er stor sandsynlighed for, at man taler med en alevi, hvis vedkommende kommer med venstreorienterede synspunkter.

En mere konkret måde er at spørge til, hvor folk kommer fra. IP9 sagde: “Det typiske spørgsmål er: ‘hvor er du fra i Tyrkiet’ så er man stemplet, så kan man forestille sig, om de er alevier eller hvad”.

Informanterne fortalte, at man nogen gange kan se det på overskægget, idet aleviers overskæg ofte er meget tykkere end sunniers, og at de ældre alevier ofte har enderne af overskægget snoet op ad. En af de ældre alevier havde netop et sådant fint tykt snoet overskæg. Han fortalte, at han tit blev spurgt direkte i Tyrkiet, om han var alevi på baggrund af sit skæg og at han altid svarede at; ja det var han(lP!2). Hvad kvinderne angår, sagde flere, at man i hvert fald vidste, at en kvinde der bar tørklæde, ikke var alevi. En fortalte, at hvis en kvinde endelig bar tørklæde, så var det bundet bagtil, det sad løsere, og at det ville være mere farvestrålende end en sunnis tørklæde(IPlO). Omgangen mellem kønnene blev givet som et andet eksempel på aleviernes særegenhed, idet man mener, at mænd og kvinder er mere afslappede i forhold til hinanden i alevismen i forhold til sunnier.

Der blev givet eksempler med at sunnimuslimske kvinder gemmer sig væk, når der 14 Jeg kunne desværre ikke fa præciseret, hvad det er for stikord eller signaler man sender ud. Det kan være fordi informanterne gerne vil holde det for sig selv, men jeg tror nærmere, at det simpelthen ikke kan konkretiseres, og at de stikord man sender ud afhænger af den sammenhæng, som samtalen foregår i.  kommer mænd på besøg i deres hjem, og at de fx. ikke giver dem hånden, hvor en alevittisk kvinde åbent vil kunne tale med mænd, selvom de ikke er i familie med dem(fx. IP12). Et andet eksempel var at ved fester, hvor der både er sunnier og alevier, vil man kunne se, hvem der er alevier, idet alevittiske mænd og kvinder sidder ved samme bord og imellem hinanden, hvor sunnier er opdelt således at kønnene sidder hver for sig(IP4).

Flere af de unge fortalte, at man kan se det på, at nogen bærer Alis sværd, Zulfikar, i en kæde om halsen.

For informanterne blandt de yngre generationer har alevisme for størstepartens vedkommende ikke været en væsentlig del af deres liv. De fleste fra forældregenerationen har ikke deltaget i alevismen siden barndommen, og de fleste af de unge har ikke stiftet videre bekendtskab med alevismen før inden for de sidste par år, ud over fejring af diverse højtider. Der er derfor tale om en genoplivelse af aleviidentitet, når alevier fra disse to generationer i dag begynder at beskæftige sig med alevismen. De er forbundet med alevismen via slægt og det de har hørt i barndommen, men at være alevi har ikke tidligere været en så central identificering for dem, som den er i dag. Nu melder de sig ind i aleviforeninger, læser litteratur om alevismen, går til forskellige arrangementer som koncerter, mindeaftener, semahdans mm. og betragter sig selv som alevi.