Alevi

– En side om politik og religion

Hvorfor går man op i højtider?

Newroz er navnet på det persiske nytår. Alevierne i Anatolien fejrer denne dag d. 21 marts. I overensstemmelse med islamisk tradition opfatter alevierne dagen som Alis fødselsdag. Hos alevierne har dagen også betydning som fest for forårets komme. Der er spor af tidligere tiders ritualer for forfædrene, idet fejringen af naturens genfødsel sættes i forbindelse med, at man tænker på forfædrene.

I Tyrkiet foregår festen således, at man tager afsted til gravsteder om morgenen. Man medbringer mad og drikke, som man indtager, hvor ens familie er begravet. Der laves te eller kaffe på gravstederne på små murede ovne. Senere på dagen tager man hen til en nærliggende mark eller plæne, hvor der er underholdning, musik og opvisninger i semahdans. Nogen steder sætter man farverige drager op. Et formål skulle være, at man bespiser og underholder de døde.

Hidirellezdag er en anden forårsfest. Denne fejres i hele Tyrkiet d. 6 maj, af både alevier og sunnier. Det er i mindet om den hellige Hizir, som, man tror, har drukket af livets vand og dermed har opnået udødelighed. Af og til og især om foråret åbenbarer han sig blandt mennesker. Hvor han går, vækker han den sovende natur. Han bringer frugtbarhed, lykke og overflod. På Hidirellez dagen går man ud på de udyrkede marker og henter blomster og planter, der bruges året igennem til diverse helsemidler. Der festes med, at man danser, synger og spiller musik.

Derudover slagtes et ungt lam. Selv folk der normalt ikke har råd til at spise kød, vil under ingen omstændigheder undvære det på denne dag.95

Muharrem er aleviernes tolvdages faste og shiitternes sørgemåned. Hos alevierne bliver der fastet i tolv dage fra solopgang til solnedgang. I hele perioden forsøger man at begrænse indtagelsen af kød, fisk, æg og andre animalske produkter. Man drikker ikke vand i de tolv dage, men forsøger at drikke andre ting som fx. frugtsaft.

Dette sker i mindet om den tørst martyrerne led af i Kerbala. For de troende gælder det også om ikke at vaske sig selv eller sit tøj. Den tiende dag betragtes som den vigtigste, hvor man mindes Hiisayin. Også folk der ikke tager fasten så alvorligt, overholder denne dag. Det er i dag først og fremmest ældre alevier, der overholder fasten. Også blandt de ældre er man meget frit stillet i sin håndtering af fasten. Det er op til en selv, om man vil faste tre, fem eller tolv dage. Om natten til den 11. eller 12. fastedag bliver der tilberedt asure.96 Det er en slags tyk suppe, der består af tolv forskellige ingredienser. Disse 12 ingredienser står ligesom de tolv faste 97 dage for de tolv imamer. Asure spises ved afslutningsfesten for fasten.

Edep

Edep er betegnelse for den etiske retningslinie: “Eline, diline, beline sahip ol”, som betyder at man skal have kontrol over sine hænder, sin tunge og sine lænder. Hvilket henviser til, at man for at være en god alevi, ikke må stjæle, lyve eller forråde hemmeligheder om læren til 98  de ikke-initierede og ikke må begå ægteskabsbrud eller gifte sig med andre end alevier. 

Skikkelser

Ud over Haci Bektash er der nogle vigtige personer i alevismens historie, som har indflydelse på religionen især gennem digtning. De tre vigtigste og kendteste er Abdal Musa Sultan, Yunus Emre og Pir Sultan Abdal. Der er tradition for, at man tager på pilgrimsfærd til disse og andre skikkelsers gravsteder.

Abdal Musa Sultan er ifølge traditionen først og fremmest grundlægger af bektashitekkene og de alevittiske ocak. Pir Sultan Abdal menes at have været en oprørsk digter og folkesanger, der blev henrettet i 1550. Han har en stærk position i alviemes bevidsthed som en helt, der kæmpede for de fattige og hjælpeløse.

Selv om han hører til alevismen, har interessen for ham bredt sig til videre kredse.

I ’70-erne blev han brugt af venstrefløjen. Et af hans vers er således gået fra at høre til alevittiske ritualer til at være en udbredt talemåde i befolkningen også blandt sunnier: “Kom I mennesker, lad os være et, lad os være livskraftige, lad os være store”. Yunus Emre betragtes som en af Tyrkiets store digtere, og han skal være blevet omvendt til bektashisme af Haci Bektash selv. Han skrev en stor del af de digte, nefes, som anvendes i alevismen101, hvilke især anerkendes for at være skrevet på et klart tyrkisk, som den almindelige befolkning kunne og kan forstå, og derfor har han status af at være digter for hele det tyrkiske folk.