Vores guld medlemmer kan ses herunder:

Alevi

– En side om politik og religion

Verdens skabelse

Trosforestillinger der handler om verdens skabelse og de første mennesker, er svagt repræsenteret i Alevismen. Kehl-Bodrogi mener, at man højst kan finde ansatser til en skabelseslære. Det er i læren om Muhanimeds og Alis skabelse. Kort opridset er historien den; at Gud i al sin godhed skabte en grøn flod. Han sendte den et kysk blik og frem kom

der en perle, hvorfra Muhammeds og Alis lys udgik. ” Det er også begrænset hvad, der findes af forestillinger om menneskets skabelse. Kehl-Bodrogi refererer en trosforestilling fra Buyruk, der er vidt udbredt blandt alevier; Gud besluttede at skabe Adam. Han beordrede englen Cebrail at bringe ham en håndfuld af alle slags jord, der findes på jorden; tør, fugtig, rød og gul. Cebrail steg ned på det sted, hvor Kabaen er i Mekka. Da jorden ikke ville afgive jord, måtte han tage tilbage med uforrettet sag. Det samme skete for Mikael. Opgaven lykkedes for Azrail, idet denne sagde til jorden, at han var sendt afsted på Guds opfordring. Adam skabtes herefter af 6 forskellige slags jord.

Han fik kalifkrone og hellighedens æresklædning på, og blev sat på en trone. Englene råbte “du er i himlen og på jorden Guds stedfortræder”. Adam fik en sjæl. På himlen så han skrevet: “der er ingen Gud andre end Gud, og Muhammed er hans profet”. Adam spurgte, hvem Muhammed var, og Gud svarede, at det er Guds yndling og Adams søn. Derpå så Adam 3 fugle, der hver repræsenterede menneskelige egenskaber; forstand, anstændighed & skam og viden & barmhjertighed. Dernæst så han 3 hæslige fugle, der alle sagde, at de henholdsvis stod for; hovmod, havesyge og nid, hvilket skulle fortrænge de gode fugles gode egenskaber. Adam rynkede panden og tænkte længe. Fuglene så, at de ikke ville fa held med ham og fløj. Moralen skulle så være, at de tre gode fugle står for de egenskaber, som den frelste skare besidder, og de tre hæslige fugle er de fristelser, som man ikke skal forfølge, hvis man vil blive på den rette vej.

Det guddommelige i menneskelig skikkelse

Inkarnation af det guddommelige i mennesker er en del af den alevittiske tro. Men der er stor spredning i opfattelsen hvilke skikkelser, der har være guddommelige. Fx. er det

meget udbredt at se Ali som guddommelig, men der findes ingen entydig lære om det. I stedet findes der en række vidt forskellige fortællinger om Alis natur.54 De tolv imamer forbindes med forestillingen om det guddommelige lys i menneskelig skikkelse. Dette lys delte sig i to med Muhammed og Ali og samledes igen i Fatima, hvorefter det blev givet videre til Hassan og Hiisayin og derefter til resten af de 12 imamer. Ifølge Kehl-Bodrogis undersøgelse er der et udbredt kendskab til de 12 imamer blandt alevier i Tyrkiet. Om ikke andet så kender man deres navne, der indgår i sange som fast del af de religiøse ritualer.

Inkarnations lære er ikke så udbredt i alevismen som hos Bektashiordenen. Det optræder overvejende i diverse nefes, og er ikke udbredt i Buyruk. Kehl-Bodrogi siger, at en anden form for inkamationslære, menneskers genfødsel i dyr, findes i meget svage forestillinger i befolkningen. Det er svært at fa svar på, hvordan man opfatter liv efter døden. Ifølge Birge er der meget fa forestillinger blandt bektashierne om dette. Han mener, at de i stedet er fokuserede på vejen til enhed med Gud. Man kunne tænke sig, at dette har haft indflydelse på alevierne, og at man lokalt har udviklet forskellige forestillinger om liv efter døden.

De fire døre

Jeg har flere steder nævnt den rette vej. I aleviernes religion gælder det, ligesom hos bektashierne, om at opnå nærhed eller enhed med Gud. Det kan kun ske, hvis man følger den rette vej. Denne går gennem de fire døre. Kehl-Bodrogi skriver, at det mere er de moralske implikationer ved de fire døre end det mystiske, som hos bektashierne, der er det væsentlige hos alevierne, og at den alevittiske landbefolkning i Tyrkiet er helt ubekendte 58  med de mere komplicerede mystiske forestillinger om de fire døre. For at komme frem til Gud og dermed opnå idealet om det perfekte menneske, skal man passere igennem alle fire døre. De hedder: Seriat60, Tarikat, Marifet og Hakikat. Senat er efterfølgelsen af

ortodoks sunnitisk religiøs lov, Tarikat er læren og udøvelsen af ordenens hemmelige lære, Marifet står for den mystiske viden om Gud, og Hakikat er den umiddelbare oplevelse af virkelighedens essens. De fire døre skal passeres i ovennævnte rækkefølge. Det er de to første døre, der adskiller sig mest fra hinanden. Af samme grund nævnes de ofte sammen i Bektashiordenen. Seriat forbindes med Muhammed og den videre vej derfra, Tarikat, forbindes med Ali.

Opfattelsen er, at Muhammed gav læren om de ydre ting mht., hvordan muslimer skal tro, og hvordan de skal handle. Men det er gennem Ali, at man kan komme ind til tingenes dybere mening. For hver af de fire døre hører der 10 makam, eller niveauer, dvs. fyrre i alt. Det er en slags bud eller pligter, man skal overholde for at komme igennem dørene.

At tro og lære om religion er to makam fra seriat, frygt er en pligt indeholdt i Tarikat osv. Vorhoff skriver, at man generelt ikke er særligt dybt inde i, hvad de fire døre står for, og at det er noget, der kun behandles overfladisk i den nyere alevittiske litteratur. Men at de fleste alevier ser sig selv og alevier i almindelighed som værende kommet til Tarikat via fødsel. Dermed har de overvundet de religiøse pligter i Senat, og er ikke forpligtede til at overholde de sunnitiske tro sfor skrift er.